Produkter

I

Jackdaw Gin

Jackdaw er ment som husets gin – en klassisk gin med en let fremtrædende enebær smag. Den er velbalanceret med citrus og peber noter, der giver en rund fylde, der spiller godt op i mod enebær og koriander og afsluttes af en svag blomsternote fra kamille. Den er destilleret på en alkohol base af udvalgte hele hvedekorn fra samme mark, der giver en fin og blød alkohol smag. Er du til en klassisk men blød og raffineret gin og tonic er det Jackdaw du skal vælge. Jackdaw betyder forresten Allike – lige som “Kaa” i destillatørens efternavn.

Goldcrest Gin

Goldcrest er en citrus gin – men ikke i klassisk forstand hvor citrussmagen ofte kan tage overhånd. I denne gin kompletterer en kompleks og raffineret citrus note på flotteste vis enebærsmagen. Citrus smagen kommer fra appelsinskal, citronskal og krydderurten citronverbena der binder smagen sammen og tilføjer en ekstra dybde og raffinement. Goldcrest er perfekt at nyde på terrassen når solen skinner, gerne pyntet med en skive citron eller appelsin. Goldcrest er det engelske ord for fuglekonge.

Buzzard Vodka

Buzzard er en klassisk vodka lavet på basis af kartoffelalkohol der er særlig udvalgt og hvor kartoflerne kommer fra den samme producent. Alkohol baseret på kartofler er mere aromatisk og cremet end alkohol baseret på korn og denne ekstra dybde gør sig særlig godt i drinks og cocktails. Hvis du vil servere gode drinks har du brug for en god vodka og her kan Buzzard særligt anbefales. Buzzard er det engelske ord for musvåge – please mind the Buzz…

 

Albatross Gin

Albatross er en kraftig navy strenght gin med kraftige noter af enebær og grannåle. Den har en alkohol styrke på hele 57% der gør at den kan holde flere krydderier og virkelig smage igennem i både drinks og GT´s. For et komplekst og velafbalanceret smagsbillede runder den flot af med tydelige citrus og peber noter. Albatross er en gin der gør sig rigtig godt når der skal mixes drinks, efter en god middag eller når vejret rigtigt rusker udenfor. Albatross er den største havfugl og den kan være på vingerne i år ad gangen.

 

 

Red Kite Gin

Red Kite er en rigtig sommergin med toner af hyldeblomst og jordbær. Det er en destilleret gin med enebær og  hyldeblomst der eftefølgende er infuseret med jordbærsirup. Vi anbefaler en klassisk ikke for sød tonic til denne gin, foreksempel Fever Tree Premium Indian og masser af isterninger. Red kite er det engelske ord for rød glente.

 

 

 

Dobbelt A Snaps

Dobbelt A er en klassisk snaps der er destilleret

på kommen, appelsinskal, citronskal, angelikarod , orrisrod samt cubebpeber. Den har en dejlig fremtrædende smag af kommen, men er stadig rund og kompleks med fine citrusnoter. Dobbelt A fra Volsted vil være en succes til ethvert frokostbord. 

Den hedder Dobbelt A fordi Aalborg er destillatørens fødeby og fordi der er 2 gange Dobbelt A i efternavnet Kaagaard.